kl. 17:00: Pladsen åbner med café og bar. Ribbenssteg- og veggesandwich, franske hotdogs, vand, vin og øl.
kl. 18.00: Familiekoncert med Regitze og Fredrik

Refleksion over mangfoldighed ved sognepræst Line Bønding

kl. 19:30: ”George Michael Jam” med Rasmus Fjeldsted, Fredrik Mellqvist
og band
kl. 22.00: Tak for i aften

Vi holder fest for mangfoldighed på pladsen foran Sundkirken.
Det er Prideuge, og regnbueflag vajer i hele byen.

At vi som kirke fejrer Priden, sker ikke uden kritik – og man er naturligvis velkommen til at være kritisk. Vi lever i et demokrati med tanke-, tros- og ytringsfrihed.
Men vi vil gerne fortælle, hvad der er vores bevæggrunde for at markere Priden – hvilket vi har gjort i mere end 10 år.

For os i Øresund Pastorat er det afgørende at fastholde, at evangeliet skal forkyndes til forskellige tider, i forskellige sammenhænge, for forskellige mennesker – og i forskellige udklædninger. Evangeliet er urokkeligt og tidløst, men bliver først levende, når det forkyndes ind i den virkelighed, mennesker lever i.

At engagere sig i samtiden er ikke nødvendigvis et udtryk for tilpasning. Det kan tværtimod være et udtryk for trofasthed mod evangeliet. For evangeliet er altid relevant – ikke kun for en udvalgt gruppe med en bestemt seksualitet, hudfarve, kultur eller overbevisning, men for alle mennesker.

”Alt skal drive på Kristus,” sagde Luther. Hele Bibelens budskab skal forstås i lyset af, hvem Jesus var, hvad han sagde, og hvad han gjorde. Og netop Jesus er forbilledet, når det gælder om at række hånden ud til dem, der er blevet gjort usynlige, marginaliseret eller fordømt.

Kirken har desværre historisk set bidraget til at udstøde mennesker – blandt andet på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet. Det er en mørk del af vores historie. Og selv om meget har ændret sig, oplever nogle stadig at blive dømt ude – også af kirkelige fællesskaber.

Derfor er det vigtigt, at kirken tydeligt viser, at alle mennesker er velkomne. Ikke for at følge en mode eller gøre sig interessant, men for at være tro mod det budskab, der netop rækker ud til dem, som regnes for forkerte i menneskers øjne.

Når vi fejrer mangfoldighed, er det ikke for at glemme alvoren, men for at insistere på håbet.
Håbet for dem, der har båret smerte, fordi de ikke blev anerkendt som dem, de er.
Håbet for os alle, fordi den måde, vi møder hinanden på, siger meget om, hvem vi er, og hvilke fællesskaber vi vil skabe.

Man kan godt feste og samtidig mene det alvorligt.
Vores fest er en fejring af sand mangfoldighed. En fest for alle – høj som lav, homo som hetero, synder som helgen. En fest, hvor forskellene ikke viskes ud, men bæres med værdighed.
Hvor vi et øjeblik møder hinanden ansigt til ansigt, menneske til menneske.

Med ønsket om en glædelig fest for alle.