Sjælesorg
Ordet sjælesorg betyder omsorg for sjælen.
I en sjælesorgssamtale med en præst kan man tale om alt, som presser sig på: Svære udfordringer, pres, stress, glæder for den sags skyld, livets tilskikkelser og naturligvis trosspørgsmål.
Præsten er ikke psykolog og laver ikke terapi.
Men at tale med en, som lytter og går i dybden med det, som man kommer med, kan i sig selv virke forløsende. Ved sjælesorgssamtalen kan præsten henvise til bibelske fortællinger m.v, hun/han kan bede en bøn og lyse velsignelsen, hvis det er relevant og ønsket i sammenhængen.
Alle Allehelgens Kirkes og Sundkirkens præster tilbyder sjælesorg, og de har tavshedspligt.