03/01/2026 0 Kommentarer
Torsdag den 22. januar kl. 17.00: Fattigdom i Danmark - tre oplæg og fælles samtale.
Torsdag den 22. januar kl. 17.00: Fattigdom i Danmark - tre oplæg og fælles samtale.
# Kommende arrangementer

Torsdag den 22. januar kl. 17.00: Fattigdom i Danmark - tre oplæg og fælles samtale.
”Fattigdom i Danmark” torsdag den 22. januar kl. 17.00
Allehelgens Kirkes og Sundkirken Sognes Menighedspleje inviterer til tre oplæg til samtale om fattigdom i Danmark.
Aftenen vil byde på:
- Et helt kort oplæg ved sognepræst Line Bønding, som også er forperson for menighedsplejen i vores kirker.
- Et kort oplæg ved Ole Meldgaard, som var ansat på Kofoeds Skole fra 1986 til 2016, som chefkonsulent. I en periode var han også Danmarks medlem af bestyrelsen for European Anti-Poverty Network, og han har været med med i Eurodiaconia, et netværk af europæiske diakonale organisationer.
- Et lidt længere oplæg med billeder ved Christine Beck, som er korshærspræst i Sundby Kirke og arbejder blandt folk på Sundholm.
Derefter fælles samtale om emnet.
Vi slutter kl. ca. 18.30.
Entré 20 kr.
Billetter kan købes her (klik på linket).
Der er også mulighed for at betale i døren, kontant og med MobilePay.
Oplæggene og samtalen foregår i Allehelgens Kirkes krypt. Indgang på siden af trappen op til kirken.
I Allehelgens Kirkes og Sundkirken Sognes Menighedspleje deler vi julehjælp ud hvert år til omkring 50 hustande. I 2025 blev alle rammer sprængt, og vi havde mere end dobbelt så mange ansøgere.
Derudover giver vi økonomisk støtte til mennesker i akut økonomisk nød henover året, til dagen og vejen og uventede store regninger.
Derfor har vi i mange år også gjort os tanker om, hvad det vil sige at være fattig i Danmark. Det er noget helt andet end at være fattig i Indien fx
Hvad vil det egentlig sige at være "værdigt trængende" i Danmark?
Og hvordan kommer det mon til at se ud efter de nye kontanthjælps- og beskæftigelsesreformer?
Der er mange store spørgsmål, som sikkert forbliver ubesvarede efter denne aften. Men det er vigtigt at stille spørgsmålene.
Kommentarer